Anton Lyng


Én af havnens ældste

Anton Lyng fylder 91 i år. Thyborøn Havn har været omdrejningspunkt for de fleste af hans leveår.

Tekst: Helle Ringgaard
Foto: Henrik Vinther Krogh

”Forleden på havnen stoppede en turist mig og spurgte, om jeg var en gammel fisker. Jahh… jeg er jo i hvert fald gammel”. 

Det er ikke nogen overdrivelse; dåbsattesten er dateret 1921. Anton Lyng er blandt de ældste på Thyborøn Havn. Havnen var ramme om hans arbejdsliv i 60 år, fra han 15 år gammel fik sin første hyre som fisker, til han som 74-årig gik på pension som olie-mand. 

Nu små 20 år senere er havnen fortsat et vigtigt omdrejningspunkt i hans sociale liv.  De fleste formiddage og tit også et smut om eftermiddagen kører han i ’Hulen’. Hulen er et mødested i Den Røde Hal, den tidligere auktionshal ved Gammel Havn, som Fiskeriforeningen stiller til rådighed for ’de gamle’. Det vil sige pensionisterne fra havnens mange forskellige arbejdspladser. 

"Hulen" Foto: Henrik Vinther Krogh

”Fiskeriforeningen betaler husleje og varme, vi sørger selv for oprydning og nyanskaffelser. Der er kun to regler i Hulen: Ingen alkohol og ingen kvinder. Minimumsalder 65. Alder er en stor fordel; så kan vi ordne de samme ting om eftermiddagen, som vi også talte om formiddagen, uden at kede os”.

Olie med båd og bil

I mange år havde ethvert olieselskab i Thyborøn med respekt for sig selv både en tankbil til kunderne på land og en tankbåd til kunderne i kutterne. På havnens tværmole var de alle sammen: Gulf, Esso, BP, Shell og Calpam. I dag er kun et olieselskab tilbage på Olievej 3A.

Anton Lyng fik tjansen med at sejle tankbåden til Gulfs 200 faste kunder og de mange fremmede kuttere i havnen.

"Det er klart, jeg savnede fiskeriet til at begynde med. Det er et frit erhverv, og man passer sig selv. Som olie-mand skal man stå til rådighed, yde service og snakke med mange flere mennesker"

Savnet døde ud, og Anton Lyng fandt sig til rette med jobbet. Selv da han overtog tankbilen, som der kom til at stå Q8 på, for at servicere firmaets cirka 600 kunder på land. Telefonvagten blev i familien; den tog Ebba.

Olieforbruget voksede med fiskeriet. Da det var på sit højeste i 1970erne og ’80erne, flyttede mange fiskere østfra, fra Grenå og fra Hundested, til Thyborøn. Det gav kunder i havnen, og det gav nye kunder med oliefyr på land.

"Fjernvarmen kom til Thyborøn, det år jeg fyldte 74. Det virkede som en passende tid at gå på pension"

Ravet tog manden

74 år gammel vendte Anton Lyng tilbage til havet, og lærte det at kende fra en ny side. Landsiden. At sejle eller fiske til havs for fornøjelsens skyld havde aldrig interesseret ham, og at gå tur langs havet havde der aldrig før været tid til. Højst en hurtig dukkert om sommeren, når Ebba og børnene alligevel var ved stranden hele dagen.

Nu blev havet en daglig glæde – og forenet med en ny form for jagt.

"Først finder manden ravet, så tager ravet manden! Sådan gik det også mig. Alle mine dage begyndte med en tur til havet i lysningen. Der er mange om buddet, og man skulle helst være først, især fordi jeg var blevet for gammel til at stå ude i vandet og fiske det med ketcher"

Savnet af turene til stranden gør ondt. At sandfodringen har forandret strømforholdene så meget, at det meste rav nu bliver båret væk og i land andetsteds er en sølle trøst.

Anton Lyng
Foto: Henrik Vinther Krogh
Anton Lyng Foto: Henrik Vinther Krogh

Det er tre år siden, sandet blev for stor en udfordring for Anton Lyngs ben, og det er snart lige så længe siden huset på Mågevej blev solgt til fordel for et lejet hus i et plan på Glentevej. Tættere på stranden.

Hver dag i ugens løb ser de deres søn til frokost. Han er fiskeeksportør på havnen i Thyborøn. Naboen er fisker; han kigger tit ind med fisk eller krabbekløer. De ser dagligt søskende, gamle veninder og gode bekendte.

"Vi er skidt tilpas, den dag der ingen gæster kommer. Der går heldigvis længe mellem de dage. Tja, lever man længe nok, risikerer man at blive en attraktion"

Teksten er et uddrag af en større artikel, som Magasinet Lemvig.nu bragte i august 2012. Hele artiklen kan læses som pdf herunder eller i online-versionen af Magasinet (04-2012).

Tilknyttet fil:    Anton Lyng (82 Kb)