FOOD


En god fisk i Thyborøn er en rigtig god fisk. Generationer af fiskere og deres familier er vokset op med direkte adgang til de bedste råvarer. De er svære at imponere og kræver ordentligt håndværk.
 
NORTHSEALIVING Food er gode fisk, skaldyr og tang forarbejdet af kyndige hænder. Saltet, tørret, marineret, speget, kogt, stegt knasende sprød – eller serveret sushi-råt. Stolte traditioner lever. Nye smagsoplevelser og produkter opstår. Nordsøen er et rigt spisekammer, og vi værner om havets ressourcer. I Thyborøn udforsker og udfordrer vi skaldyrenes, fiskenes og tangs muligheder langt udover tallerkenkanten. Viden samles og formidles på alle planer; fra forskere og fagfolk i smagens og fiskeriets tjeneste til familier med sund appetit. 
I Thyborøn kan du komme på fisketur og selv indfange aftensmaden. Du kan følge med i livet på den travle havn, hvor der hele dagen lang er kuttere og skibe på vej ud eller ind med lasten fuld af fisk.

Du kan besøge en af Thyborøns fiskebutikker og lade dig friste af de friske fisk – og også få tips til tilberedningen.

Og vil du spise ude, så er der flere muligheder for både brunch, frokost eller aftensmad hvad enten der skal fisk eller andre fristelser på menuen.
 
Hent Adobe Flash player
Kokkeskole