Jesper Kobberholm


Mallemukken er den fødte rejefisker

Fiskeskipper Jesper Kobberholm har rigget om til rødspætter, men hans hjerte banker for spændingen ved det kystnære fiskeri

Mallemukken
Foto: Henrik Krogh
Mallemukken Foto: Henrik Krogh

L299 Mallemukken er fra Thyborøn, Jesper Kobberholms skiw. Mallemukken plejede at afsøge vestkysten og vadehavet i jagten på hesterejer. Fiskeri i døgndrift med to mand om bord. Tit så tæt på land, at kølen satte sig fast i sandrevlerne, og man måtte vente på at blive løftet fri af tidevandet.

"Kysten ændrer sig fra år til år under vinterstormene. Det er det element af spænding og jagt, som gør, at jeg er rejefisker, vil være rejefisker og bliver ved med at være rejefisker! Den last man kommer hjem med står i direkte forhold til ens evner og indsats. Jeg bliver aldrig fastlønsfisker; mig og mine folk vil altid være provisionslønnede", siger Jesper Kobberholm.

Håndværket

Jesper Kobberholm, Mallemukken
Foto: Henrik Krogh
Jesper Kobberholm, Mallemukken Foto: Henrik Krogh

Han er 37 år og har ikke fisket hele sit liv som sin far, for Tage Kobberholm krævede, at hans søn tog en uddannelse. Der skulle være noget at falde tilbage på. Så Jesper Kobberholm gik i lære, da han var 16 og blev udlært skibsmontør fra den lokale smedevirksomhed Kynde og Toft.

"Jeg arbejdede i alt ni år i land, afbrudt af et par års fiskeri og skipperskole. Jeg fik en ungdom med venner og fritidsinteresser, som jeg ikke ville have haft som fisker. Og håndværket bruger jeg stadig", siger Jesper Kobberholm.

Mens han kun havde fisket med snorrevod fra større skibe, kunne Jesper Kobberholm måske have valgt et arbejdsliv i land. 10 dage ad gangen på havet var trods alt længe, hvis et moderne familieliv også skulle hænge sammen en dag. Så i 2004 prøvede han rejefiskeriet. En uge med to fangster at lande. Det var sagen!

Et halvt år senere var Jesper Kobberholm skipper på en rejekutter. Hans far lukkede sin forretning og lod sin kutter ophugge; næste generation tog over – med fuld opbakning.

Håndværket

Han er 37 år og har ikke fisket hele sit liv som sin far, for Tage Kobberholm krævede, at hans søn tog en uddannelse. Der skulle være noget at falde tilbage på. Så Jesper Kobberholm gik i lære, da han var 16 og blev udlært skibsmontør fra den lokale smedevirksomhed Kynde og Toft.

"Jeg arbejdede i alt ni år i land, afbrudt af et par års fiskeri og skipperskole. Jeg fik en ungdom med venner og fritidsinteresser, som jeg ikke ville have haft som fisker. Og håndværket bruger jeg stadig", siger Jesper Kobberholm.

Mens han kun havde fisket med snorrevod fra større skibe, kunne Jesper Kobberholm måske have valgt et arbejdsliv i land. 10 dage ad gangen på havet var trods alt længe, hvis et moderne familieliv også skulle hænge sammen en dag. Så i 2004 prøvede han rejefiskeriet. En uge med to fangster at lande. Det var sagen!

Et halvt år senere var Jesper Kobberholm skipper på en rejekutter. Hans far lukkede sin forretning og lod sin kutter ophugge; næste generation tog over – med fuld opbakning.

Drømmen

L-299 Mallemukken
Foto: Henrik Krogh
L-299 Mallemukken Foto: Henrik Krogh

Skroget af den nye Mallemukken L 299 kom fra et værft i Holland i julen 2009. Fra første streg på tegningerne havde Jesper Kobberholm været med i processen, og i Thyborøn gjorde han den sejlklar på tre måneder sammen med en flok håndplukkede, lokale håndværkere.

"Det er den femte Mallemuk i Thyborøn. De første tre var min fars alene. De næste har jeg været medejer af. At bygge et skiw til rejefiskeri lige som jeg ville have det var en drøm, der gik i opfyldelse ", fortæller Jesper Kobberholm.

Et EliteSmiley-mærke i døren til styrhuset vidner om, at hygiejne og arbejdsmiljø er vægtet højt. Her er centralvarme, køkken og toilet med brusebad, en enkeltmandskahyt og en dobbeltkahyt. Slut med at leve fire mand oven  i hinanden, koge vand i en gryde, tage bad i håndvasken og arbejde i et støjniveau som en god rockkoncert.

Mallemukken er en erhvervsinvestering i størrelsesordnen 8,5-9 millioner kroner. Dertil kommer fangstretten. Da rejefiskeriet var bedst, lå værdien på fire-fem millioner kroner. Det gør den ikke i dag.

Der er ingen kvoter på hesterejer. I Danmark har 28 fartøjer licens, og de danske politikere har besluttet, at der ikke kommer flere. I Tyskland og Holland udsteder myndighederne rejelicenser til alle, der søger. Så i 2011 røg kiloprisen ned, hvor de danske fiskere hverken kunne eller ville være med. To måneder blev de i havn.

"Så i år har vi bygget om. For fremtiden kan vi skifte mellem en produktionslinje til konsumfisk, det vil sige rødspætter og torsk, og en til rejer", fortæller Jesper Kobberholm.

Længere fra familien i land

Nu bliver to snorrevodstrawl sat efter rødspætter og torsk meget længere ude i Nordsøen, end Jesper Kobberholm plejede at komme.

"Hesterejer kan vi fange nærmest lige uden for havneløbet, og vi er højst ude tre dage ad gangen, inden vi lander i Esbjerg eller Hvide Sande. Derfra er det nemt at køre hjem, inden vi tager ud igen. Det har været rigtig, rigtig godt i forhold til at få mit arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen", siger Jesper Kobberholm.

Hans to sønner, Jeppe på fem og Mads på to år, har aldrig kendt til andet end en far, som fiskede og var væk nogle dage af gangen, og hidtil har mobilforbindelsen rakt til at sige godnat hver aften. Nu skal der måske satellitforbindelse til, så familien kan ses over internettet.

Den unge fiskerfamilie Kobberholm bor i et villakvarter nord for Lemvig. Jesper var 21, da han flyttede fra Thyborøn, og han regner ikke med at komme tilbage.

"Louise, min kone, er fra Lemvig, og hun skal have sin dagligdag til at køre uden mig. Hun har sit gode job som frisør og sin familie i nærheden, så det er bedste for os, selvom mine drenge ikke får den naturlige forbindelse til skiwet som jeg havde til min fars."

 "I øvrigt siger Jeppe, at han vil være fisker. Han siger også, at han vil opfinde et skib, som selv kan sejle ud og fiske. Hvem ved; jeg er ikke den, der afskrækker ham", fortæller Jesper Kobberholm.

For fiskeriet er et erhverv i stadig udvikling, ikke afvikling, hvis man spørger skipper på Mallemukken.

Teksten er et uddrag af en større artikel, som Magasinet Lemvig.nu bragte i maj 2012. Hele artiklen kan læses som pdf herunder eller i online-versionen af Magasinet. (http://www.lemvig.nu/om-lemvig-nu.html)

Hent Adobe Flash player
Jesper Kobberholm