Kystlegepladsen NORTHSEALIVING


Opbygningen af Kystlegepladsen, som bliver placeret mellem Kystcentret Thyborøn og De Røde Barakker, er i fuld sving og vi glæder os til at se det færdige resultat i løbet af 2013.
 
Som inspiration til den nye kystlegeplads deltog 80 studerende fra Via Univercity College i Horsens og Holstebro i en spændende Innovationsproces i efteråret 2011.
Med overskriften
”Den Omvendte Havn” som sanse- og kystlegeplads,
kastede de studerende, som omfattede bygningskonstruktører, markedsføringsøkonomer og maskiningeniører, sig over opgaven med at give deres bud på hvordan denne kystlegeplads skal se ud.
 
Temaerne for udviklingen af kystlegepladsen/sansepladsen var:
  • Hestehuller/Revlehuller
  • Revler
  • Kviksand
  • Høfdebygning/kystsikring
  • Flyt med vand
  • Motorik/kravl i net
  • Skibet som oplevelsescenter
  • Baderåd
Der kom rigtig mange gode idéer og også rigtig mange, som måske ikke bliver brugt på selve Kystlegepladsen, men som måske kan anvendes ved udviklingen af de næste aktiviteter i NORTHSEALIVING.
 
Der er kommet ikke mindre end 8 bud på fremtidens Kystlegeplads i NORTHSEALIVING i form af en video fra hver gruppe.
 
Tak til alle jer der har bidraget med gode idéer, vi glæder os meget til at gøre brug af i hvert fald nogle af dem – og det har været meget inspirerende at arbejde med jer og se de flotte resultater. TAK!