Livet i Thyborøn


Thyborøn ligger på den jyske vestkyst, nærmere bestemt 56 grader, 43 minutter nord, 8 grader, 12 minutter øst. Her ligger havnen og byen på nordsiden af den smalle Harboøre-tange ud til den kanal, der forbinder Limfjorden med Nordsøen.
 
Thyborøn er med sin specielle geografiske placering og historie anderledes end andre danske byer. Dette er både byens styrke og svaghed. Thyborøn er opstået på baggrund af fiskerierhvervet.
 
Byen og hele lokalområdet er afhængig af havnen, der både beskæftigelses­mæssigt og arealmæssigt spiller en stor rolle. For enden af to diger og med vand på alle sider ligger Thyborøn midt i havet. Der er en ro i Thyborøn som ingen an­dre steder. På dage hvor det ikke blæser, er det nærmest meditativt at opholde sig i området.  
 
Bevæger du dig rundt i byen eller langs havet, er de eneste stemmer i lydbil­ledet havets brusen. Kombineret med udsigten over de store vidder og højden til loftet kan Thyborøn virkelig tilbyde en rekreativ og rå kvalitet, der ikke er til at få mange steder. Desuden har stedet på grund af den barske Nordsø en særlig hi­storie med storme, forlis og modige redningsaktioner.
 
Ophalerbeddingen i Thyborøn: Travlhed lige før fiskeriet skal i gang igen til nytår. Foto af Anders Bro
Ophalerbeddingen i Thyborøn: Travlhed lige før fiskeriet skal i gang igen til nytår. Foto af Anders Bro
Hent Adobe Flash player
Elementernes rasen