Niels Bonde


Et liv med fiskeri

Den tidligere formand for Danmarks Havfiskeriforening, Niels Bonde, har fra Thyborøn og på tætteste hold fulgt fiskeriets udvikling fra små fiskelejrer over flåden af blå kuttere til vores dages kæmpestore trawlere.
 
Tekst: Helle Ringgaard
Foto: Henrik Vinther Krogh
 
Som en hver anden Thyborøn-dreng ville Niels Bonde ud at fiske, da han var konfirmeret. Det kom han. Og efter to uger til søs uden at kunne holde hverken vådt eller tørt indenbords, var han så afpillet, at hans mor ikke kunne kende ham.
 
Niels Bonde kom alligevel på Fiskehøjskolen og efter at have aftjent sin værnepligt i Søværnet på Nimbus i Nyboder, tog han eksamen fra Skipperskolen i april 1958. Papirerne gjorde det væsentligt nemmere at få hyre.Sperling forår og efterår, tobis om sommeren.
De tre år Niels Bonde sejlede med Hans Bovbjerg, stiftede han bekendtskab med sine første stålkuttere og stadig større motorkraft. Han afmønstrede, da en kutter blev klemt inde mellem dårlig forrentning i Danmark og Torskekrigen mellem Island og Skotland/England. 
 
Efter skiftende hyrer og en periode hos vodbinder Harry Hansen fik Niels Bonde i 1964 halvpart i ”Jens Kirk” sammen med Hans Kirk. Sammen nåede de at eje tre fartøjer.

Nordsøen som arbejdsplads

De næste 20 år var havet Niels Bondes arbejdsplads. Han var fiskeskipper.
Desuden arbejdede han i perioder dels som kontrollant ombord på det fartøj, hvorfra stålrørene til den første gasledning til Nordsøens naturgas blev lagt, og dels som fiskerikyndig rådgiver ombord på seismik-fartøjer, som afsøgte havbunden for nye olie- og gasfelter. Hans job var at forhindre, at det seismiske måleudstyr for enden af de seks kilometer lange kabler kom i clinch med fiskernes fangstredskaber. 

Organisationsarbejde

Gradvist kom det erhvervsfaglige organisationsarbejde i land til at fylde mere.
Først kom Niels Bonde i bestyrelsen for Thyborøn Havns Fiskeriforening, og da hans hjerte og blodtryk begyndte at give alvorlige problemer, blev han kontoransat som arbejdende næstformand i 1985. Derfra blev han valgt ind i bestyrelsen for Danmarks Havfiskeriforening. 
”Jeg nåede at eje tre kuttere. Og hver gang jeg fik en ny, troede jeg, at vi gik fallit. Men det lykkedes. Fiskeriet gav gode muligheder for at blive belønnet for hårdt arbejde”.
Da Laurits Tørnæs blev landbrugsminister i 1987, var der ikke rift om at efterfølge ham på den udsatte post som formand for Danmarks Havfiskeriforening. Niels Bonde lod sig overtale af hovedbestyrelsen.
”Det var kvoter, kontroller og forhandlinger over hele Europa. Sætningen ’Det bedst opnåelige resultat’ fik jeg lært rigtig godt, men resultaterne var ikke altid lige nemme at skære ud i pap for baglandet bagefter”.
Efter Danmarks Havfiskeriforening fusionerede med Dansk Fiskeriforening til Danmarks Fiskeriforening i 1994 med Bent Rulle som ny formand, trak Niels Bonde sig ud af det politiske arbejde. Års arbejde for Europa Banken som konsulent på baltiske fiskeriprojekter beholdt den internationale vinkel på hans arbejdsliv til 2000. Håndværket holdt han i live som underviser på AMU Center Thy og Mors.

Udvikling eller afvikling

Niels Bonde er ikke entydig i sin begejstring, når han skal beskrive den udvikling, han har oplevet i fiskerierhvervet. Teknologiske fremskridt og moderne bekvemmeligheder til trods.”Udvikling eller afvikling, ja det er vel spørgsmålet. Da jeg begyndte, havde Thyborøn Havn registreret godt 300 kuttere, de små blå. De største var på 50 ton, og de gik altid ud med fire mand ombord. Nu har vi højst 30 fiskefartøjer i havnen i alt. Ingen fiskeskipper har over fire mand med ud. Beskæftigelsen er faldet, men omsætningen er jo ikke faldet tilsvarende”.”Erhvervet er blevet gennemkapitaliseret, så i den forstand er det, som Thyborøn blev grundlagt på, gået fløjten. Fiskerne råber heller ikke længere, når de lander, til de gamle på kajen og spørger, om de ska’ ha’ fisk. Nu har vi fiskeforretninger i byen”.Fremtidens Thyborøn kan ifølge Niels Bonde ikke forlade sig på fiskeriet alene. Turisme og nicheproduktioner, afledt af mange års oparbejdet know-how som underleverandører til fiskeriet, er vejen til nye, lokale arbejdspladser:”Vi har fantastisk dygtige, højtspecialiserede håndværkere indenfor hydraulik, off-shore servicering, landgangsbroer og skibsmontage. Der findes nicher, som vi er enormt gode til. Ikke alt ser sort ud, men ’udvikling’ kan godt tage sig lidt anderledes ud, når man ser med øjnene, der er 75 år gamle”.

Fremtiden

Fremtidens Thyborøn kan ifølge Niels Bonde ikke forlade sig på fiskeriet alene. Turisme og nicheproduktioner, afledt af mange års oparbejdet know-how som underleverandører til fiskeriet, er vejen til nye, lokale arbejdspladser:”Vi har fantastisk dygtige, højtspecialiserede håndværkere indenfor hydraulik, off-shore servicering, landgangsbroer og skibsmontage. Der findes nicher, som vi er enormt gode til. Ikke alt ser sort ud, men ’udvikling’ kan godt tage sig lidt anderledes ud, når man ser med øjnene, der er 75 år gamle”.
Teksten er et uddrag af en større artikel, som Magasinet Lemvig.nu bragte i februar 2012. Hele artiklen kan læses som pdf herunder eller i online-versionen af Magasinet.
Hent Adobe Flash player
Niels Bonde