Ny App til kulinariske oplevelser i Vestjylland

31. maj 2012

Regional Madkultur Vestjylland har lanceret en ny App.

Den nye app præsenterer alle medlemmerne af Regional Madkultur Vestjylland med en lille beskrivelse og viser på et kort, hvor de forskellige producenter, salgssteder og spisesteder er placeret i Vestjylland.

 

Derudover viser den også vej til fødevareevents i området, heriblandt fisketuristauktioner og Fiskedagen i Thyborøn.

Så med en smart phone i lommen kan du nu finde rundt mellem producenter af alt fra friske, lokaldyrkede frugt og grøntsager, over vestjysk vin, kronvildt fra Klosterheden til ged, bison, friske fisk og mange flere kvalitetsprodukter.

Går du efter en kulinarisk spiseoplevelse tilberedt med lokale råvarer, eller et overblik over, hvad der rører sig på det regionale kulinariske område, så lad app'en vise vej.

Scan koden med din smart phone, hent app’en og bliv guidet rundt blandt de vestjyske fødevareoplevelser.