Overnatning


I Thyborøn er der mange forskellige overnatningsmuligheder til både små og store grupper, firmaer eller skoler på tur, familien på ferie eller parret på weekendtur.

Seaside

Seaside Hotel & Ferielejligheder ligger ikke langt fra havet og havnen, som den pragtfulde udsigt fra værelser og lejligheder også vidner om. Hotellet har i mange år været drevet og kendt som Thyborøn Sømandshjem, men fremstår i dag, efter omfattende renovering, som et utroligt flot hotel både indvendig og udvendig. Her kan du leje dobbeltværelser eller lejligheder med op til 6 sovepladser. Lejlighederne har hver to dobbeltværelser, en sofa i stuen og en hems.  
 
Pris pr. døgn i dobbeltværelse inkl. morgenmad 999,-
Pris pr døgn i enkeltværelse inkl. morgenmad 699,-
Pris pr. lejlighed inkl. morgenmad og linned (6. pers.) 1.745,-
 
Priserne gælder ikke for juli og august, kontakt os for tilbud, hvis du ønsker at booke i højsæsonen.
For booking, kontakt NORTHSEALIVING sekretariatet.
 

Lukaf

Det 1.524 m2 store hus er et fantastisk sted for en familieferie, konference eller et firmaarrangement i den mere luksuriøse ende af skalaen i Thyborøn. Her er god plads til at boltre sig på, og de veludstyrede aktivitets- og wellnessafdelinger gør opholdet til noget ganske særligt. Lukaf har i alt 22 store, moderne dobbeltværelser, som alle er udstyrede med køleskab, TV, fri Internet og naturligvis privat bad. Bygningen er nyistandsat fra køl til mastetop og fremstår lys og indbydende. Når I lejer Lukaf til jeres arrangement, har I hele huset for jer selv.
 
Pris for leje af Lukaf inkl. slutrengøring:
 
Pris pr. døgn for leje af hele huset 6.900,- + forbrug og sengelinned
Pris pr. weekend for leje af hele huset 9.200,- + forbrug og sengelinned
Pris pr. uge 21.000 + forbrug og sengelinned
 
Priserne gælder ikke for juli og august, kontakt os for tilbud, hvis du ønsker at booke i højsæsonen.
For booking, kontakt NORTHSEALIVING sekretariatet.

Kabyssen

Huset er en gammel skole, der er indrettet med storkøkken, spisesal og en stor stue. Der findes i alt 17 pæne dobbeltværelser med bad på gangen, hvoraf det ene er handicapvenligt indrettet. Huset har en stor gymnastiksal, hvor der er mulighed for boldspil, bordtennis, hockey mm. I salen kan der dækkes op til fest for op til 110 personer. Kabyssen er velegnet til lejrskole, familieferie eller firmaarrangementer, hvor I har brug for god indendørs plads.
 
Pris for leje af hele huset inkl. slutrengøring:
 
Pris pr. weekend for leje af hele huset 6.600 + forbrug og sengelinned
Pris pr. uge 14.900,- + forbrug og sengelinned
 
Priserne gælder ikke for juli og august, kontakt os for tilbud, hvis du ønsker at booke i højsæsonen.
For booking, kontakt NORTHSEALIVING sekretariatet.
.

Campinghotellet

I tilknytning til Campingpladsen finder du syv værelser med plads fra 2-4 personer. Værelserne har bad på gangen, og der er rådighed over et lille tekøkken samt et fællesrum. Hotellets værelser er gode hvis I er en mindre gruppe, hvor man gerne sover sammen flere i samme værelse, men værelserne lejes selvfølgelig også ud som enkeltværelser for 400 kr pr nat.
 
Pris pr døgn pr. dobbeltværelse 500,- + forbrug og sengelinned
Pris pr uge pr. dobbeltværelse 3.150,- + forbrug og sengelinned
 
Hvis I bor mere end to i værelserne er der et tillæg på 120,- kr. pr ekstra person pr dag.

Campinghytter

Thyborøn Campings 26 helt luksushytter er fuldt udstyrede til 6 personer. Der er bad og toilet, to soveværelser med dobbeltsenge + hems til to personer, fladskærms TV, trådløst Internet, køkken med combiovn, kaffemaskine, køleskab med frys samt alt i service og gryder mv. Den overdækkede  terrasse har havemøbler.  Alle hytterne er isolerede, og opvarmede, så man kan bo i dem, selvom elementerne raser udenfor. To af hytterne er kørestolsvenlige, og egner sig derfor kun til 4 personer.

I fælleshytten er der plads til 60 personer. Perfekt til familietræf eller større grupper, hvor man ønsker at spise eller feste sammen. Hytten er selvfølgelig udstyret med al service til 60 personer, samt et godt rummeligt køkken.
 
Priser inkl. slutrengøring:
 
01.09.11 - 15.06.12 Pr døgn  800,-
01.09.11 - 15.06.12 Pr uge 3.495,-
15.06.12 - 30.06.12 Pr døgn 850,-
15.06.12 - 30.06.12 Pr uge 3.930,-
Oktober - maj Pr uge 2.575,-
Alle priser er excl strøm, som koster 2,85 kr pr kW    
 
Ønsker du at leje hytterne i juli og august er det lettest at booke direkte ved Thyborøn Camping

Campingpladsen

Thyborøn Camping Hotel & Hytteby er en lille, hyggelig nyrenoveret campingplads, helt tæt på Vesterhavet. Pladsen har alt, som aktive børnefamilier sætter pris på. Og så finder du den barske og skønne vestjyske natur lige uden for døren.

I 2007 fik Thyborøn Camping Hotel & Hytteby ny ejerkreds, som med lejrchef Lars Byskov i spidsen, vil gøre alt for, at jeres ferie bliver perfekt. Det er lettest for jer at booke overnatning på campingpladsen direkte hos Thyborøn Camping.

Nyhedsbrev

Udfyld nedenstående felter og tryk på knappen.
Hent Adobe Flash player
Overnatningsmuligheder i Thyborøn