Sansetunnel


Når man går ved Vesterhavet, på stranden, i klitterne eller på høfderne, sættes alle sanser i spil. Det underlag man går på, lydene, vinden, lugten, den salte smag og ikke mindst alle synsindtrykkene, bringer mange forskellige stemninger og erindringer i spil. Sådan er det også med sansetunnelen på Kystcenteret, hvor alle disse indtryk sættes i spil.
 
Der var en engang en lille fiskerby langt mod vest. Nærmere bestemt på den jyske vestkyst, helt præcist 56 grader, 43 minutter nord, 8 grader, 12 minutter øst.
 
Her på nordsiden af den smalle tange ud til den kanal, der forbinder Limfjorden med Nordsøen lå den lille fiskerby omgivet af vand fra tre sider. Her levede et folk af hårdtarbejdende mænd og kvinder, efterkommere og generationer af sømænd og fiskere formet og hærdet af livet ved kysten og på havet. Det var et modigt folk, der trods de barske vilkår og mange tragedier, stadig var et folk med drømme.
 
I denne by, mere end nogen andre steder, var havet elsket, men også frygtet. Det kunne være voldsomt; en brusende trussel, mørk som natten og så endeløst dybt.
 
Havet gav, og havet tog.
 
På de dage hvor bølgerne var højest kom en mystisk blå dør til syne et sted i fiskerbyen. Nærmest ud af det blå med spor af salt og skaller fra havet dukkede døren op. Men man skulle se rigtig godt efter for at få øje på den.
 
De folk, der fik øje på mystiske dør, tog først skoene af og begav sig derefter ud på en rejse, en rejse ind i det ukendte bag den blå dør…